Jeg er gået i maks ferie mode. I morgen er der en uge til at vi tager til Italien, og jeg kan næsten ikke samle tankerne om andet end ferie! Ikke en gang aftensmad, kan tage mine tanker fra ferie, hvorfor vi hver dag får en virkelig nem aftensmad. I går fik vi risengrød, og i dag pandestegte rejer, med tilbehør.
Godt nok er dagens aftensmad super nem at lave, men den er også virkelig lækker. Man steger en god håndfuld kæmperejer i olie, hvidløg og chili. Når de er færdige presser man så meget lime over som man ønsker, hvilket får 'sovsen' til at tykne lidt, og så smager man til med salt.
Herhjemme plejer vi at få forskellige grøntsager, salat og brød til.
Brødet i dag var et hjemmebagt foccacia brød, med rosmarin fra haven :) Bon apetit!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar